Valg af beholdere til dine planter

Når du skal vælge hvordan du vil have dine planter, så skal du igen vælge hvad du vil. Husk når du vælger en løsning, så hænger du på den 1 sæson, medmindre du vil miste din høst. 

Hvis du vælger spande og krukker som løsning til din have, så skal du være opmærksom på at det er en enormt dårlig måde at dyrke på. Der er for meget spildplads og planterne kan ikke dele den vand de får, så overskydende vand vil enten ende i bunden af dine spande, løbe ud og være spildt eller måske kan planterne blive “druknet” og dø af det. 

Vælg løsninger som har så lidt mellemrum som det overhoved er muligt så du ikke spilder din plads. kapilærkasser er en rigtig god løsning, dog synes jeg ikke om de løsninger der er inddelt i 3, da det også er spild af plads og der kan være meget mere end 3 planter i sådan en. Så hellere bare lægge en sæk jord hen over og bare bruge kassen til at holde styre på at jorden ikke falder ud. 

Har er lidt forskellige løsninger jeg har brugt selv eller har set på og hvad jeg umiddelbart tænker om de forskellige løsninger.

  1. Kapilærkasser
    De klassiske kapilærkasser der kan købes overalt, fås i flamingo eller plastik og er rigtig gode til at komme igang. Men jeg mener dog også at de er designet dårligt (de fleste), da man spilder for meget plads på grund at de ofte kun har 3 huller til at plante i. Fordelen er så at de kan indeholde meget vand.
  1. Pallerammer
    Pallerammer er endnu en nem måde at komme igang. Du skal dog bruge en hel del jord i de her og de kan kun holde nogle år hvis man ikke sørger for at lægge plastik imellem jorden og træer samt giver dem maling. Men de kan indeholde en hel del (fås i flere størrelser). 
  1. Tagrender
    Du læste rigtigt. Tagrender. De er super gode til salatblade) og radiser. Fordelen er at de kan skaffes billigt (brugte) men ulempen er at de ikke kan opbevare vand og derfor skal du vande oftere. Mere om dem senere…
  1. Spande og krukker
    Spande og krukker har de fleste stående til planter og det er også en god løsning i nogle tilfælde. Hvis du har for mange så kan en større kasse som kapilærkassen være bedre fordi den indeholder mere og kan stilles pænt op af andre kasser. Ulempen er så at de ikke kan stilles ved siden af hinanden uden at der er meget spildplads
  1. Espalier
    Ikke en kasse, men bruges ofte til at plante ved siden af. Et espalier kombineret med eksempelvis pallerammer er en meget god ide, fordi du på den måde kan få glæde af højden, specielt hvis dine kasser stå op af en væg. Espalier har kun den ulempe at de kan skygge for dine andre planter hvis de ikke placeret korrekt. 

I andre indlæg går jeg lige i dybden med nogle af de her løsninger, fordi de har forskellige formål for mig og min have. Nogle benyttes fordi der ikke er plads til andet og andre benyttes fordi det giver bedre udbytte.

Skriv en kommentar