Jordbær sæsonen er nu helt slut. Vi har ikke flere jordbær til salg og jeg tror heller ikke der er flere på vores planter. Det er derfor tid til at udskifter vores planter. Alle planter skal i år udskiftes da de er for gamle (vi havde husket forkert på deres alder) også dem som har givet godt, det hele skal væk og vi har heldigvis nok nye planter til at gøre det og samtidig have nok til at udvide til langt over det dobbelte antal planter.

Men fordi der skal være så lidt spild som overhoved muligt og alt skal bruges, så bliver planterne ikke bare kørt på containerpladsen i deres haveaffald del. Det bliver brugt. Af bladene laver jeg nemlig urtete på samme måde som jeg gør med citronmelisse.
Jeg tager alle blade af planterne og fjerne dem som har dyr på sig, skilte m.m. ryger ned i spanden. Det der ender i spanden vander jeg lige hurtigt for at få jord osv. af. og så bliver det kørt igennem plæneklipperen som så kan blive til kompost hurtigere.
Bladene tager jeg med ind skyller og hakker et par gange hvorefter de ligger til tørre i et par uger og så er der jordbær urtete.

Og hvordan smager te af jordbær blade så? Ikke af ret meget kan jeg så sige, altså det smager overhoved ikke af jordbær og jeg drikker det normalt ikke alene fordi de er ret tamt. Jeg laver blandinger af citronmelisse / citronskiver / jordbærblade / brændenælde. I år har jeg dog ingen brændenælde fordi jeg ikke fik hentet i starten af året, hvor det er der man skal hente det og generelt er min te produktion alt for lille i år, så kommer ikke igennem vinteren uden at skulle købe, men hver kop jeg har dyrket selv er penge sparet.