Køb denne reklameplads
Køb denne reklameplads
Køb denne reklameplads

Syltede grønne tomater

Årets sidste tomater når ikke at blive modne og derfor bliver de lavet til syltede grønne tomater, så går de ikke til spilde og vi kan få noget lækker tilbehør til vores mad senere på året.
Jeg har lavet en opskrift til dig som du kan se nedenunder.

Mange opskrifter skriver at man skal fjerne skallen ved at koge dem først, så lagen kan komme ind i tomaten, men jeg vælger blot at prikke huller i mine tomater, da det er det min mormor altid gjorde.

Opskriften er simpel og jeg har lavet den så min syltelage ikke er alt for sød, da jeg ikke selv synes om mange at de meget søde opskrifter der er derude.

Syltede grønne tomater

Kim Vinberg
Sylt dine egne grønne tomater, for en lækker snack
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 20 min
Ret Tilbehør
Antal 1 glas

Equipment

  • Målebæger
  • Vægt
  • Glas til syltning

Ingredienser
  

  • 500 gram grønne tomater
  • 2,5 dl vand
  • 2,5 dl lagereddike
  • 250 gram Sukker

Sådan gør du
 

  • Fjern stilke fra dine tomater og skyl dem grundigt i vand.
  • Skold dit glas og låg med kogende vand for at undgå bakterier.
  • Bland sukker, eddike og vand og kom det i en gryde. Tænd for varmen og vent til det koger.
  • Prik huller i dine tomater med en gaffel eller lignende så din syltelage kan komme trænge ind i dine tomater.
  • Når din lage koger slukker du for varmen. Kom dine tomater i dit glas og begynd at øse med en ske din kogende lagde op i glasset stille og roligt. Når glasset er fyldt helt til toppen lukker du låget i med det samme.
  • Lad glasset køle ned og stil det et mørk gerne køligt sted.
  • Efter omkring 3 dage er dine grønne tomater klar til at spise.
Keyword syltning, tomat

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering