Man kan sige at det ikke går så godt med vores afgrøder.. Først hvidløg og så radiserne, men det er ikke så slemt som det lyder, for både radiser og hvidløg var ekstra ting, så om det blev til noget eller ej var ikke så vigtigt.
Som du kan se på billedet så ser de radiser jo faktisk ret gode ud, og der er også nogle som er gode. Men desværre er der rigtig mange af dem som på en eller anden måde er dårlige indeni. Det virker som om de er rådne indvendigt og så kan jeg jo ikke sælge dem eller bruge dem til noget.

Jeg har forsøgt at søge efter årsager til det, fordi jeg vil lære noget. Men jeg kan ikke finde noget der giver mening. En skriver at man skal tage radiserne så snart der er noget op over jorden. Det er fint, men så ville de være for små til at bruge til noget som helst. En anden skriver at de har fået for lidt vand og derfor er hule som så kan blive dårligt. Der er også den mulighed at de er angrebet af dyr, men det har jeg ikke kunne finde tegn på.
Regner med at problemet er at de er sået for højt oppe og derfor bliver påvirket for meget af vandmangel / kraftig sol og derfor vokser over jorden og ikke under. Men om det er tilfældet ved jeg ikke.
Jeg har sat nogen i min tagrende også, men det var mest for at få brugt alle frø.
Resultatet af at de er dårlige er i hvert fald at jeg tager det hele op og komposterer det. Dem som jeg kan se er gode, ender i fryseren, men ingen kommer i vejboden. De to bundter vi har forsøgt at sælge i vejboden har alligevel ikke blevet solgt og efter en dag i varmen så er de enormt kedelige.