Det er blevet tid til at få et drivhus, men det har godt nok været svært at finde et brugbart. Min haveplan i Tinkercad viser præcis hvad der er plads til og hvordan jeg kan placere det. Men selvom jeg har den plan, så kan jeg ikke rigtig finde et brugbart drivhus. Jo større desto bedre kan man sige, men der er jo alligevel en grænse. Både i pris og plads.

Lige nu er ideen er vælge en drivhus på omkring 10m2, da det ikke fylder for meget, men samtidig har en fornuftig mængde plads til planterne men også de vagtler jeg gerne vil anskaffe.
De drivhuse jeg har set på er fornuftige i pris, men utrolig kedelige at se på eller er de pæne men har en fragtpris på omkring 2.000 kroner. Hvilket jeg synes er helt urimelig fragtpris bare fordi det skal til Bornholm.
At bygge et drivhus selv er heller ikke en god løsning, træer og glas kommer til at koste en del, så det bliver ikke løsningen med den nuværende grund, men på den næste grund kunne det godt være en løsning.
Lige nu søger jeg videre og ser hvad der kommer af løsninger…