
Min allerførste plante var persille. Jeg startede faktisk med at tage frø fra en plante der stod i haven og gemte dem i en tepose indtil året efter. Det er ikke fordi jeg spiser vildt meget persille, men det var det der stod og derfor blev det den plante.
Persille er nok den nemmeste plante du overhoved kan komme i gang med, så har du ikke grønne fingre, så bør du prøve persille. Men inden du går ud og køber en pakke med persillefrø. Så prøv at se om du kan få noget fra en der allerede har. De pakker man kan købe i de lokale supermarkeder virker til at være utrolig svære at dyrke i forhold til frø du lige har hentet fra en plante. Men det kan være tilfælde.
Jeg har dog haft bedre held med frø der er to år gamle fra egne planter, hvor dem man køber ikke rigtig virker til at komme i gang.
Persillens frø tager du når planten er gået i stok og frøene begynder at falde af ved let berøring.
Jeg har læst at man bør tage fra den plante der gik sidst i stok. Ideen her er man så forlænger sin persille sæson over tid hvis man bliver ved med at gøre det. Så man så altid får den persille som går sidst i stok. Men om det faktisk virker har jeg ingen ide om. Jeg tager bare alle frø og sår tilfældige.
Jeg planter min persille indenfor i februar måned indenfor så de kan stå og forspire, i marts hvor der ikke længere er frost kan de så komme udenfor. Hvis vinteren har været lang, så venter jeg til frosten ikke længere er et problem.
Når jeg skal plante mine persillefrø, så ligger jeg dem i vand natten over, så de kan trække væske til sig og når de skal i jorden, så prikker jeg dem ca 1 cm ned og har 3-5 frø per hul.
Jeg planter i plastikpotter, da de er billigst (50 øre stk. og kan genanvendes mange gange) men forsøger snart at gå over til nedbrydelige potter, jeg skal bare have fundet nogle til en ordentlig pris, da dem jeg har fundet koster ca. en krone stykket og de billigste er 50 øre stykket. For at det kan betale sig at have en engangs potte så skal de langt ned i pris.
Jeg har måske fundet noget der kan bruges, men det må jeg se nærmere på i løbet af året. Alternativt kan jeg se på at lave dem selv af genbrugspapir.