301, 302 eller 404 – Hvornår du skal bruge hvad

Dette bliver et meget kort indlæg omkring hvordan du skal forholde dig til redirects af gamle URLer på din side. Det er er blot min personlige mening, hvor der er lige så mange meninger som der er personer der har dem.

Først, hvad er en 301 redirect , hvad er en 302 og hvad er en 404 (ikke redirect).

Disse typer af redirect og ikke redirect er tallet på den status kode som serveren / hjemmesiden sender til din browser når den oplever “noget forkert”. Der er mange forskellige af disse status koder, hvor nogle af dem bruges til specifikke ting. Dem du oftest oplever som almindelig hjemmeside ejer er disse:

301: Flyttet permanent

302: Flyttet midlertidigt

404: Ikke fundet

500: Intern server fejl

Når man siger at man skal redirecte noget, så betyder det at man skal opsætte en 301 eller 302 status kode som ens browser forstår, så man viderefører de besøgende til det korrekt indhold. Om man har flyttet det gamle eller slettet det er ikke helt uden betydning for hvornår man skal gøre hvad.

Hvornår skal man brug en redirect

Hvornår man kan have behov for at vælge enten 301, 302 eller 404 er hvis man eksempelvis har haft en artikel der omhandlede søde og gode hunderacer til nybegyndere. Hvor man så har valgt at fjerne artiklen fra siden eller på anden måde at den ikke længere findes på den URL som den tidligere har gjort. Her skal du så bruge redirects (måske).

URL Før: /soede-hunde-til-nybegyndere.html

Hvis vi starter med 404, så betyder dette at du ikke gør noget, siden er slettet eller rykket og du ikke vil gøre noget ved at fortælle browseren / dine besøgende / søgemaskinerne at den er flyttet. Denne løsning vælger jeg kun hvis det er en artikel som var unik på siden, altså hvis der ikke er noget som helst indhold der omhandler det samme på hele siden, det vil ikke gavne at henvise på noget som helst længere. Andre vil måske bare sende trafikken til forsiden. Hvilket også er en fin løsning, jeg vælger den bare oftest ikke når det er noget som er helt væk fra siden. Når man vælger en 404 løsning (ikke at gøre noget), så vil de besøgende se en side hvor der ofte står 404 siden blev ikke fundet, du har sikkert også set dem selv.

Så er der 302 redirect. Hvis siden er slettet, så er dette ikke løsningen. 302 betyder at siden har fået en ny URL men kommer tilbage til den gamle URL igen senere. Hvilket er meget sjældent denne benyttes, så det skal du nok ikke bruge medmindre du får besked fra dem som hjælper dig med søgemaskine optimering eller din programmer siger du skal bruge det.

301 redirect bruger man når indhold er slettet, hvor der er en anden URL som kan bruges i stedet for. I dette eksempel kunne det være at jeg har slettet min artikel om  søde og gode hunderacer til nybegyndere og lavet en der bare hedder gode hunderacer (/gode-hunderacer.html) som jeg vil have folk skal læse i stedet, fordi den omhandler det samme, men er bedre. Så vil en 301 redirect være det rigtige.

301 redirecten sender så alt trafik der kommer fra /soede-hunde-til-nybegyndere.html over til /gode-hunderacer.html – hvilket gavner dine besøgende og søgemaskinerne.

Hvordan opsætter man 301 redirects

Hvis du benytter dig af WordPress, så er redirects nemme at opsætte. Jeg anbefaler pluginet som hedder redirection, som du kan finde under “plugins” i din WordPress administration. Der er mange andre plugins til det samme, men det er den jeg lige for tiden anbefaler at man benytter.

Hvis du bruger andre systemer, så vil der være andre måder at gøre dette på. Skriv en kommentar hvis du vil vide hvordan du gør det i netop dit system.

By | 2018-01-28T23:45:40+00:00 januar 28th, 2018|Diverse|0 Comments

Om forfatteren:

Skriv en kommentar

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk