WordPress sikkerhed: Hvilke plugins?

Sikkerheden på nettet er noget utrolig mange ikke tager særlig seriøst, selvom de burde. WordPress er et af de mest benyttede systemer i 2013 og 2014 og har millioner af plugins og temaer, hvilket gør WordPress sider til et oplagt mål for hackere. Der er flere muligheder for at sikre din WordPress imod hackere, i dette indlæg vil jeg kun fortælle omkring den absolut nemmeste måde der er.

Uden at gå i detaljer med emnet så vil jeg hellere springe direkte ud i det og fortælle dig nogle muligheder for at sikre din WordPress side.

Jeg vil anbefale dig tre plugins, de gør nogle ting det samme, men kan med fordel benyttes på samme tid.

Første plugin er Better WP security eller som det ny hedder iThemes Security. Dette plugin kan redde din WordPress side hvis du er blevet mål for hackere, jeg anbefaler dette til alle WordPress sider, uanset om det blot er en lille blog eller en stor firma hjemmeside. Det er nemt at installere og sætte op.

Læs mere omkring iThemes Security her: https://wordpress.org/plugins/better-wp-security/

Nummer to plugin er plguinet ved navn Wordfence. Wordfence er et antivirus og en firewall til WordPress. Den kan blokere for skadelig trafik ved at søge efter indholdet af det som bliver sendt til ens WordPress side og derefter blokere det, hvis det er skadeligt. En rigtig smart funktion i Wordfence er at den kan skanne ens WordPress installation for ændringer i filerne, hvis det er ændringer kan den for det meste også reparere filerne igen ved at hente den version af filen på den offentlige plugin, thema eller WordPress fil server.

Note: Wordfence kan i nogle tilfælde ikke fungere sammen med iThemes Security.

Du kan se mere om Wordfence på følgende link: http://www.wordfence.com

 

iThemes Secuirty er meget kendt plugin, så det kender du måske allerede. Wordfence er ikke helt så kendt, men er meget benyttet. Sidste plugin som jeg henvise til er overhoved ikke i nærheden af de andre i antallet af brugere. Pluginet er heller ikke gratis , som de andre, så derfor er der heller ikke så mange som kender til det.

Plugin nummer tre er Hide My WP og kan købes via Codecanyon. Hvad dette plugin kan, er ikke som de andre plugins på listen, men den har fortjent pladsen på denne lille liste, fordi den er smart. Hide My WP er som navnet antyder et plugin der skjuler din WordPress installation. Ved at skjule din WordPress installation, så andre ikke kan se at din side er lavet i WordPress, vil du være mindre sårbar overfor angreb som er målrettet WordPress. Pluginet ændre ingen filer eller noget i din database, men den tager kontrol over hvilke filer der kan til gås og hvad dine stier hedder i WordPress.

Hvorfor dette plugin er på en liste over plugins til sikkerhed er fordi at når en person som vil hacke din WordPress side ikke kan se at det er en WordPress, så er chancen for at personen undersøger i detaljer mindre og derved lader din side være. Samme kan være tilfældet med nogle hackere’s bots som tilfældigt fnider WordPress sider og forsøger at lave forskellige dårlige ting med dem, hvis botten er lavet til at finde WordPress sider, vil den ikke se din side som en WordPress.

Så som sådan er det ikke sikkerhed, men kan være med til at hjælpe med sikkerheden, derfor er den på listen.

Læs mere omkring Hide My WP på COdecanyon her: Hide My WP